Ledige stillinger
Som servicemedarbejder kommer du til at spille en vigtig rolle i at få vores mange pakker frem til kunderne.
Dit job vil bestå i at plukke vare, pakke ordre, opfyldning, samt andet forefaldende arbejde på vores lager.
Vi har mange ordre igennem hver dag, det er derfor vigtigt, at du kan opretholde et højt arbejdstempo uden at gå på kompromis med at arbejdet udføres med høj kvalitet.
Arbejdstiden vil være i hverdage kl. 08.00 – 17.00. Mødetid aftaler vi løbende nærmere så det passer dig og os.
Arbejdet foregår på vores lager der ligger på Norddigesvej i Risskov.
Hvem er vi?
Music Group Denmark er en one-stop-ecommerce-shop med udstyr inden for lyd, lys, scene, DJ- og studie udstyr, samt instrumenter.
Vi driver vores webshops: Drumcity.dk, Pioneershop.dk og SoundstoreXL.com. Vi lever af at sælge vores udvalg af produkter til alle der har lyst til at købe dem og til virksomheder der har brug for eksperthjælp til en løsning der giver mening for dem.
Music Group Denmark har eksisteret siden 2011 og vi er en Aarhus-baseret virksomhed med et ungt og skarpt team, der tæller +25 ansatte, i et ambitiøst miljø med højt til loftet og plads til at fejle og lære.
Vi eksisterer og lever ud fra filosofien: “vi tror på, at musik, kreativitet og gode oplevelser får os alle sammen til at leve bedre og længere.”
For at søge stillingen skal du være under 18 år og kunne gå fuldtid, altså at du ikke går i skole efter sommerferien.
Praktisk:
Alder: 15 – 17 år (eller bliver 15 år inden for den næste måned)
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler
Start: Juni, juli eller august
Vil du med på holdet?
Send en kort ansøgning til lagerchef Søren Danielsen på sd@musicgroup.dk